Scan for at gå til opskrift
Choux au craquelin - Krakelerede vandbakkelser
Forb. tid: 30 minutter min
Tilb. tid: 25 minutter min
Samlet tid: 55 minutter min
Kiks:
- 100 g Sukker
- 100 g Smør
- 100 g Hvedemel
- 0.5 tsk Pasta farve (farve efter ønske)
Vandbakkelse:
- 200 g Vand
- 100 g Smør
- 100 g Hvedemel
- 150 g Æg (ca 3 (str. M/L))
Du kan fylde vandbakkelserne ved enten at skære dem over eller prikke et hul i bunden med kommer fylde i med en sprøjtepose.
Choux au craquelin kan sagtens fryses. Her anbefaler vi, at de får et par minutter i ovnen så kiksedejen bliver sprød igen inden servering.
Du kan sagtens lave kiks den uden farve, så bliver det en brun farve.
Kiks:
Kom alle ingredienserne i en skål og ælt det sammen. Vi anbefaler, at du bruger en gummihandske, da pasta farven godt kan smitte af.
Kom dejen mellem to stykker bagepapir, og rul det tyndt ud med en kagerulle( 2-3 mm).
Sæt nu dejen på frys.
Vandbakkelser:
Kom smør og vand i en gryde på mellem høj varme.
Tilsæt mel, når smørret er smeltet. Rør grundigt i dejen, så der ikke kommer klumper.
"Rist" nu dejen af under konstant omrøring ved lav varme i 3-5 min. Dejen må ikke tage farve imens.
Nedkøl dejen til 45° og tilsæt herefter et æg ad gangen, imens du rører.
Kom dejen i en sprøjtepose men en rund tyl i.
Bagning:
Forvarm ovnen til 225° varmluft.
Kom bagepapir på en bageplade og lav 12 cirkler efter udstikkeren(6 cm) med en blyant.
Sprøjt vandbakkelsesdejen ud, så de næsten fylder de 12 cirkler.
Udstik kiksedejen med udstikkeren (6 cm) og læg kiksen ovenpå vandbakkelsesdejen.
Kom dem i ovnen og skru ned til 180°. Bag dem i ca. 25 min. Det er VIGTIGT, at du IKKE åbner ovnen under bagning, da du så risikerer, at de falder sammen.
Efter bagning køles kagerne af inden de fyldes med ønsket fyld.