Scan for at gå til opskrift
Forloren hare
Forb. tid: 20 minutter min
Tilb. tid: 1 time t
Samlet tid: 1 time t 20 minutter min
Forloren hare
- 200 g bacon i tern (til farsen)
- 500 g hakket kalv- og grisekød
- 1 løg
- 2 æg
- 50 g rasp
- 1 dl mælk
- 1 tsk timian
- 1 tsk stødt/knust enebær
- 1 spsk salt
- 1 tsk stødt peber
- 200-250 g bacon i skiver (til at svøbe)
Sovs
- 0,5 l hønsebouillon (0,5 l vand + en bouillonterning)
- 2,5 dl fløde
- 1 spsk ripsgele
- 1 spsk æbleeddike
- 2 spsk maizena (opblandet med lidt koldt vand)
- kulør (til farvning)
- salt og peber (til tilsmagning )
- Forloren hare holder sig fint i køleskabet i 3–4 dage i en lufttæt beholder.
- Forberedelse: Farsen kan formes og dækkes med bacon dagen i forvejen - opbevar den tildækket i køleskabet og tag den ud 20 min. før tilberedning.
- Frysning: Forloren hare egner sig godt til frysning. Frys den i skiver eller hel (uden sovs), og optø den i køleskabet natten over. Sovsen fryses bedst separat.
- Tip: Forvarm ovnen, inden du begynder at forme farsen - så er den klar, når du sætter farsbrødet ind direkte efter trin 5.
Bland kødet i en skål med bacon i tern og salt. Rør herefter farsen kraftigt, til den samler sig og bliver klæbrig og sej - det tager et par minutters kraftig omrøring.
Hak løget fint.
Kom det hakkede løg, æg, rasp, mælk, timian, enebær og peber i farsen, og rør det herefter sammen til en ensartet konsistens.
-
Kom farsen i et ildfast fad og form det til et aflangt "brød" - lidt som en hare. Har du vand på fingrene, klæber farsen ikke så let fast.
-
Dæk haren med bacon.
Forvarm ovnen til 250 ℃ varmluft.
Skræl kartoflerne, og kom dem i en gryde med vand og salt.
Kom farsbrødet i ovnen i ca. 20 min., til baconet er begyndt at blive gyldent og sprødt på toppen.
Efter 20 min. skrues ovnen ned på 180 ℃, og bouillonen hældes i bunden af fadet ved siden af haren.
Haren bages nu i yderligere 30 min..
Bring kartoflerne i kog og lad dem koge i ca. 20 minutter, til en kniv glider nemt igennem dem.
Tag det ildfaste fad ud af ovnen, og flyt haren over på et skærebræt.
Hæld stegeskyen fra fadet ned i en gryde gennem en si, så eventuelle stykker bacon og krydderier fanges fra.
Tilsæt fløde og bring det hele i let kog. Lad sovsen simre i ca. 5 min., så den koger lidt ind og bliver kraftigere i smagen.
Smag sovsen til med ripsgele, æbleeddike, salt og peber.
Rør den udblandede maizena i sovsen lidt ad gangen, mens du rører. Lad det koge op i ca. 1 minut, til sovsen har den tykkelse du ønsker.
Tilsæt kulør til sovsen, så den opnår den ønskede farve.