Scan for at gå til opskrift
Pastasalat med pesto
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 10 minutter min
Samlet tid: 25 minutter min
- 250 g pasta penne (eller anden pastatype)
- 250 g cherrytomater
- 1 avocado
- 150 g soltørrede tomater
- 75 g rucola
- 200 g feta
- 4 spsk grøn pesto
- 50 g solsikkekerne (eller anden type kerne (f.eks. pinjekerner))
Du kan med fordel gemme lidt af kernerne og fetaen, som du kan bruge til at pynte salaten med.
Hvis du ikke har solsikkekerner eller foretrækker en anden type kerne, kan du sagtens benytte andre kerner. Det kunne f.eks. være pinjekerner.
Kog pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakken. Lad den herefter køle helt af.
Rist solsikkekernerne på en tør pande. De er færdige, når de begynder at få lidt farve.
Skær cherrytomaterne i halve.
Skær avocadoen ud i tern.
Skær fetaen ud i tern.
Hak de soltørrede tomater groft.
Kom pasta, solsikkekerner, tomater, avocado, feta og soltørrede tomater i en stor skål.
Tilsæt rucola og pesto, hvorefter salaten forsigtigt vendes rundt.