Anmeldelse af Bamix Mono – schweizisk kvalitet til overkommelig pris
Leder du efter stavblendere, er du garanteret stødt på Bamix. Den schweiziske producent Bamix er kendt for at lave nogle af de bedste stavblendere i verden og kendes på deres karakteristiske røde design – og den høje pris. Bamix Mono er til dig, der ønsker den schweiziske kvalitet, men til en lidt mere overkommelig pris end Bamix’ andre modeller – nuvel, det er stadig en høj pris sammenlignet med andre stavblendere på markedet – men det er også en kvalitet, som kun meget få stavblendere kommer i nærheden af.
Støjsvag og brugervenlig ”vindermaskine”
Bamix Mono har en meget lav effekt sammenlignet med andre modeller – men det skal du ikke lade dig narre af. Der er stadig rigtig meget råstyrke i Bamix Mono, og den kan klare alt fra is til gulerødder. Bamix er kendt for at deres stavblendere har fantastisk ydeevne og samtidig lav effekt. Det er i sidste ende en fordel for dig, fordi du sparer strøm, men du skal altså ikke være bekymret for motorkraften – Bamix kan deres kram, og det viser sig bl.a. i Politikens test, hvor Bamix Mono blev kåret som testvinder. Politiken kaldte ligefrem Bamix Mono for ”en rigtig vindermaskine” og påpegede desuden, at den var både støjsvag og nem at betjene. Og hvis det stadig ikke er nok til at overbevise dig, så er der livstidsgaranti på motoren. Dermed kan du være sikker på, at din Bamix-investering er én, der holder.
Tilbehør til lidt af hvert – og mulighed for mere
Med Bamix Mono medfølger en blenderskive, en piskeskive, multifunktionskniv, en beholder på 600 ml og vægbeslag, hvis du ønsker at have en holder til din stavblender. Dermed har du mulighed for at bruge Bamix Mono til en række forskellige køkkenopgaver, uanset om det er kartoffelmos, blendning af supper eller piskning. Knivenes design gør, at stavblenderen trækker ingredienserne ind til bladet og minimerer derved sprøjt, så dit køkken stadig er rent og pænt under madlavningen. Rækker tilbehøret til Bamix Mono ikke til dit behov, og er du villig til at opgradere i pris, vil du sikkert være interesseret i Bamix Swissline eller Bamix Swissline Superbox, hvor du desuden får en foodprocessor med pulverskive, en mixekande på 1000 ml med låg og Bamix SliceSy (minifoodprocessor) til at rive, hakke, kværne og snitte.
En værdifuld investering
Bamix er uden tvivl et dyrt mærke, men kvaliteten afspejles i prisen – og i brugernes tilfredshed. Flere brugere beretter om, hvordan deres Bamix har tjent dem loyalt i helt op til 37 år, fx: ”My Bamix just died. I’ve had it for 37 years! Never a glitch. It is expensive, no doubt, but 37 years!!! Model was M122, made in Switzerland. A bit heavy but you can “feel” the quality.”
Nogle beretter dog at deres Bamix Mono på 140 Watt ikke er helt så kraftfuld som ønsket, så det kan være en god idé i hvert fald at vælge en model med minimum 200 W.
Det kan virke som mange penge at bruge op mod 2000 kr. for en stavblender, men når man tænker på kvaliteten, livstidsgarantien og den mængde af tilbehør, der medfølger, kan Bamix hurtigt tjene sig hjem igen. Er du træt af, at din billige stavblender brænder ud efter et par år, så vil Bamix være et rigtig godt alternativ, som med (livstids)garanti ikke vil svigte dig i køkkenet.
Gordon Ramsay siger god for Bamix
Når kokken over dem alle vælger at bruge Bamix, så siger det noget om Bamix’ exceptionelle kvalitet. Hør Gordon Ramsay fortælle om sine oplevelser med Bamix og hvad han bruger den til. Videoen er lang, men du kan spole frem til de forskellige retter.
I tvivl om hvilken stavblender du bør købe?
Læs vores artikel og test: “De bedste stavblendere i 2024 – få overblikket her” og find den stavblender der passer bedst til netop dine behov.
Kan købes hos:
- https://www.kitchenlivingdining.com/dk/koekkenudstyr/koekkenmaskiner/stavblendere/bamix-mono-d-stavblender-200-watt-26544.html
- https://www.kop-kande.dk/produkt/bamix-mono-stavblender-hvid-krom-140-watt/7610497601241
- https://www.magasin.dk/stavblender-mono-200-watt-c-sort/S11094674.html