Scan for at gå til opskrift
Koldhævet foccacia
Forb. tid: 25 minutter min
Tilb. tid: 25 minutter min
Hævetid 1 dag d
Samlet tid: 1 dag d 50 minutter min
Dej
- 10 g gær
- 750 g hvedemel (Med høj proteinindhold 12%+)
- 600 g vand (Koldt)
- 1 tsk sukker
- 20 g salt
- 2 spsk olie
Topping
- ½ dl olie
- 3 kviste rosmarin
- 2 tsk flage salt
Når du skal røre ved din dej, er det vigtigt, at du har våde hænder, så den ikke klistrer. Hav derfor en lille skål med vand stående som du kan dyppe dine hænder i.
Du kan lave opskriften i halv størrelse, så får du et tyndere brød, som egner sig godt til f.eks. sandwich.
Ganges opskrift med 1.5 passer opskriften til en ovnbradepande. Skal du lave foccacia til sandwich i ovnbradepanden, anbefaler vi, at du følger opskriften til et brød.
Opbevaring: Foccacia smager bedst samme dag, men kan opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt pose i 1–2 dage. Genopvarm evt. i ovnen ved 180° i 5 minutter, så skorpen bliver sprød igen.
Frysning: Brødet kan fryses i skiver. Tag dem ud og lad dem tø op ved stuetemperatur, eller varm dem direkte fra frys i ovnen ved 180° i ca. 8–10 minutter.
Dej
Kom vand, sukker og gær i rørskålen.
Rør rundt med en ske, til gæren er opløst.
Tilsæt mel og salt.
Rør det sammen på lav hastighed til melet er absorberet.
Skru nu op på fuld styrke og ælt dejen i ca. 10-15 min, til dejen hænger på krogen.
Smør en hævekasse med olie.
Hæld dejen i hævekassen.
Lad dejen hæve i 120 min. afdækket på køkkenbordet, til den er tydeligt hævet og luftig.
Sæt nu dejen på køl minimum natten over (og op til tre døgn).
Tag dejen ud af køl og lad den stå på køkkenbordet i ca. 30 minutter, så den bliver lidt smidigere og nemmere at arbejde med.
Kom bagepapir i en bradepande (ca. 39×27 cm) og hæld halvdelen af olien i, hvorefter det smøres ud over hele bunden.
Kom nu dejen i bradepanden og forsøg at fordele den ud til kanterne med hænderne — dejen er stiv og vil trække sig tilbage, det er helt normalt.
Lad dejen stå i 30min
Pres dejen ud til siderne igen.
Lad nu dejen stå i yderligere 45 min., til den er hævet og pøset op — den skal gerne være let og luftig at trykke i.
Prik huller jævnt over hele dejen med fingrene — tryk helt ned til bunden af bradepanden. Hæld herefter resten af olien over, så den løber ned i hullerne.
Drys med flagesalt og fordel rosmarinkvistene over (du kan enten lægge dem hele på eller plukke nålene af).
Varm ovnen op til 225° varmluft og lad den blive helt varm. Sæt risten i midten af ovnen.
Sæt brødet i ovnen og bag det i ca. 25 min., til overfladen er gylden og sprød.
Tag brødet ud og køl det af på en rist.