Ris/ros eller har du lavet opskriften?Vi ville blive enormt glade hvis du efterlod en kommentar med hvad du synes!
Salat med grønkål – en sprød mulighed
Grønkål i salater er super lækkert! Grønkål bidrager med en lækker sprødhed og en frisk, grøn farve. Herudover har vi i denne opskrift tilføjet æbler og granatæbler, hvilket også er friske og sprøde elementer.
Herhjemme sætter vi stor pris på friske salater med en god konsistens. Derfor er denne salat også en rigtig klassiker. Herudover har salaten et rigtig godt farvespil. De røde granatæbler ser super flotte ud ved siden af den flotte, dybe, grønne farve fra grønkålen. Salaten er fuld af sprøde elementer, som kun er med til at give en endnu friskere salat.
Grønkålssalat som tilbehør
Grønkålssalat er et rigtig godt tilbehør til rigtig meget! Opskriften egner sig til rigtig meget forskelligt. Grønkålssalaten kan erstatte den stuvet grønkål, hvor du får en lettere og friskere udgave af den klassiske grønkål.
Vi nyder f.eks. at spise grønkålssalaten til and, flæskesteg og frikadeller, hvor vi synes salaten letter den ellers lidt tunge mad. Herudover er grønkålssalat super nemt at lave! Det består af få ingredienser, som er hurtige og lige til at bikse sammen.
Tips til salat med grønkål
Her får du vores tips til den bedste grønkålssalat:
Husk at smage dressingen godt til. Syren i citronen kan variere en smule, derfor er det altid vigtigt, at du smager undervejs, så det kan justeres.
Du kan eksperimentere med forskellige varianter alt efter hvad salaten skal bruges til. Du kan f.eks. lege med at bruge andre nødder, eller ændre på udskæringen af æblerne.
Du kan skifte noget af grønkålen ud med fintsnittet spidskål. På denne måde får du et andet farvespil, som også ser super lækkert og friskt ud.
Hvis du oplever at kålen er lidt for sejt at tygge i, kan du lade kålen marinere i dressingen i lidt længere tid. Her vil grønkålen falde mere sammen og blive lidt mere mørt at tygge i.
Ofte stillede spørgsmål
Kan grønkålssalat laves dagen før?
Salaten kan godt laves dagen før, men du skal være opmærksom på, at den vil falde lidt mere sammen og at æblerne måske vil få en brunlig farve.
Hvad kan man spise til grønkålssalat?
Du kan spise rigtig meget til grønkålssalat. Herhjemme nyder vi særligt at spise salaten til frikadeller.
Del opskriften med nogen du holder af
Mads Lunde - Professionel kok
Mads er professionel kok, med stor passion for mad! Når han ikke står i køkkenet på Ny Hattenæs i Silkeborg, udvikler han retter og opskrifter her til Gastry og giver gerne et par kokketips med på vejen.
Gå på opdagelse her på siden og se alle de spændende opskrifter Mads har lavet, eller klik på Instagram-ikonet for at gå til Mads' egen IG-profil for at følge med.
Efterlad en kommentar