Holdbarhed og opbevaring er vejledende.
Tjek altid din mad, før du spiser.
Ramsløgsolie
(Vær opmærksom på tilberedningstid og bageforme hvis du justerer)
Ingredienser
- 100 g Frisk ramsløg
- 3 dl Rapsolie
Tilberedning
- Skyl ramsløgene grundigt og tør det godt af i et viskestykke.
- Kom alle ingredienserne i blenderen.100 g Frisk ramsløg, 3 dl Rapsolie
- Blend det hele sammen, til det opnår en temperatur på 60-70°C.
- Hæld massen gennem et fint sigte. Du kan også benytte et klæde.
- Hæld det nu i en sprøjtepose og hæng det op.
- Efter lidt tid kan man se, at vandet lægger sig i bunden. Kom en klemme på hvor det skiller.
- Hæld derefter vandet ud og olien over i en en bøtte.
Kokkens tips
- Olien kan med fordel varmes op i en gryde til ca. 50 grader, da det så går hurtigere med at blende temperaturen op efterfølgende.
- Olien kan med fordel fryses.
- Olien er velegnet til forskellige dressinger, skille saucer og mayonnaise.
- Olien kan nemt laves på en thermomix.
Dine noter
(Pssst… Kun du kan læse dine noter, de gemmes på den enhed du skriver dem ned, og kommer med på print)
Hjemmelavet ramsløgsolie
Ramsløg giver utrolig mange muligheder. Herhjemme elsker vi ramsløg, men hvad vi elsker endnu mere er at nyde godt af dem hele året. Her er olie en rigtig god mulighed! Ramsløgsolie er super nem at lave, og så er det også en luksus at kunne krydre med henover sommeren.
Hjemmelavet ramsløgsolie kan umiddelbart lyde indviklet, men det er det slet ikke! Du skal blot bruge en en blender, en sprøjtepose, en sigte og en klemme. Tilberedningsprocessen er også let at gå til og kræver ikke meget. Hjemmelavet ramsløg kan du derfor nemt lave i dit eget køkken.
Herhjemme bruger vi friske ramsløg til vores olie. Ramsløg kan plukkes mange steder og derfor er der også mulighed for udflugt med familien i forårsvejret. Her får man helt stemningen af “fra jord til bord”, hvor man også kan nyde den hjemmelavet olie sammen efterfølgende.
Har du ikke selv mulighed for at plukke, kan du købe dem i de fleste supermarkeder. Her får du også en super lækker og smagfuld olie.
Ramsløgsolie som tilbehør
Den hjemmelavet ramsløgsolie kan bruges til utroligt meget! Den er ideel til mayonnaise, til tapasbordet, til ramsløgssmør, ramsløgspesto eller i bagværk. Det er faktisk næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Herhjemme nyder vi også at bruge olien som marinade til kødet, der skal på grillen en varm sommeraften. Smagen fra grillen kombineret med ramsløg er en perfekt sammensætning!
Vi har også haft stor succes med at bruge olien i tomatsalat, hvor du får en lidt anderledes variant end den klassiske, men som smager helt fantastisk af forår.
Sidst vil vi også anbefale, at du bruger olien på en lækker forårssuppe! Det er en sand klassiker og olien tilfører massere af smag, som virkelig giver din suppe et ekstra lag.
Grønne olier
Grønne olier har som ordet fint beskriver en virkelig flot, grøn farve, som er super smuk til anretning og i madlavning. Det som giver olien den grønne farve er stoffet klorofyl. Dette er et helt normalt stof, som findes i alle grønne planter. Helt præcist sidder klorofyl i planternes grønkorn, som er en vigtig spiller, når planterne skal danne fotosyntese. Klorofyl er et grønt farvestof som kan fange solstrålernes røde og blå lys. Den bedste, grønne olie fåes, når olien varmes op på omkring 60-70 grader, da det er her farvestoffet trækkes ud af planten.
Holdbarhed og opbevaring af ramsløgsolie
Holdbarheden på ramsløgsolie er god, fordi olie er konserverende. Derfor kan du nemt opbevare din olie lufttæt i køleskabet i op til flere måneder. Dog er det vigtigt, at du holder en god hygiejne! Dette betyder, at du skyller dem grundigt, og at du skolder opbevaringsglassene. Hvis du gerne vil nyde godt af ramsløgene til vinter, kan det anbefales at fryse olien ned.
En anden måde at forlænge holdbarheden på er at blanchere ramsløgene hurtigt i kogende vand, hvorefter de køles ned i isvand. På denne måde slipper du af med jordbakterierne, og olien får en længere holdbarhed.
Psst. Hvis du søger andre måder at gemme de lækre ramsløg på, kan du med fordel prøve vores opskrift på ramsløgssalt.
Grøn olie på Thermomix
Grøn olie er rigtig nemt og smart at lave på en Thermomix. Dette skyldes, at Thermomixeren kan varme olien op, imens den blendes. Derfor er det faktisk bare at komme alle ingredienserne i, og derefter indstille tiden til 10 min. Temperaturen skal indstilles til 70 grader, og det hele skal køre på hastighed 6. Efter ti minutter er olien klar til at blive hældt gennem en fin sigte eller et klæde.
Andre opskrifter med ramsløg:
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe kan ramsløgsolie holde sig?
Olien kan holde sig længe. Det betyder dog meget, hvordan olien er blevet tilberedt. Ved korrekt tilberedning kan olien holde sig i flere måneder. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på at holde en god hygiejne under tilberedning, samt opbevare olien i en lufttæt beholder i køleskabet. Hvis du ønsker, at nyde godt af smagen af ramsløg hele året, kan vi anbefale, at du fryser olien ned. Her kan du evt. fryse olien ned i en isterningebakke, så du nemt kan tage en firkant op.
Hvordan laver man ramsløgsolie?
Det er super nemt at lave ramsløgsolie! Det kræver kun en blender, en sprøjtepose og en klemme. Ramsløgene skal skylles og herefter blendes med olie. Det sidste trin i processen er, at ramsløgene skal hænge i sprøjteposen, så vand og olie skiller fra hinanden. Klemmen bruges, når vandet skal hældes fra.
Hvad bruges ramsløgsolie til?
Ramsløgsolie kan bruges til rigtig meget! Det kan bruges til at lave den lækreste mayonnaise med ramsløg. Herudover kan det bruges til marinader, dressinger, tilbehør til supper, tilbehør til tapas eller i bagværk. Det er kun fantasien, som sætter grænsen.