Tarteletter

Nemme tarteletter med høns i asparges

Opskrift på de bedste hjemmelavede tarteletter med høns i asparges – nem opskrift på den danske klassiker.
❄ Fryseegnet Ja
📆 Holdbarhed 3-4 dage
📦 Opbevaring Fryser, Køleskab, Lufttæt beholder

Holdbarhed og opbevaring er vejledende.
Tjek altid din mad, før du spiser.

Tarteletter
5 fra 5 vurderinger

Tryk på stjernene for at vurdere opskriften!

Nemme tarteletter med høns i asparges

Opskrift på hjemmelavet tarteletfyld med kylling i asparges
Antal 20 stk .ca

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter

Ingredienser

  • 1600 g kyllingelår (ca. 8 stk. eller en hel suppehøne )
  • 2 l vand
  • 2 porrer
  • 2 løg
  • 4 gulerødder
  • 4 fed hvidløg
  • 6 laurbærblade
  • 2 tsk peberkorn
  • 20 stk. tarteletskaller

Sovs

  • 100 g smør
  • 100 g mel
  • 860 g dåseasparges (ca. 2 stk.)
  • 5 dl hønsefond (Kogevandet fra kyllingen)
  • 2,5 dl fløde
Indkøbsliste på SMS

Tilberedning
 

  • Kom kyllingelårerne i en gryde med vandet, og kog det langsomt op.
    1600 g kyllingelår, 2 l vand
  • Lad det småsimre i 15 min, til der dannes en masse urenheder på toppen.
  • Skum vandet af med en ske, så alle urenhederne fjernes.
  • Rens og hak porrer, løg, hvidløg og gulerødder groft.
    2 porrer, 2 løg, 4 gulerødder, 4 fed hvidløg
  • Tilsæt grøntsagerne, laurbær og peberkorn.
    6 laurbærblade, 2 tsk peberkorn
  • Lad det småsimre i 45-60 min.
  • Tag kyllingen op, og læg det i et fad eller en skål.
  • Lad boullionen småsimre videre i cirka30 min. Smag herefter til med salt.
  • Sigt boullionen.
  • Når kyllingen er let afkølet, fjernes skindet, og kyllingen plukkes til mundrette stykker.

Sovs

  • Kom smør I gryden, og smelt det på mellemhøje varme. Herefter tilsættes melet, og der røres, til det dufter af brunet smør.
    100 g smør, 100 g mel
  • Sigt vandet fra aspargesen, og kom det i opbagningen, mens du rører.
    860 g dåseasparges
  • Når det har samlet sig, tilsættes bouillonen lidt af gangen, og herefter koges det op under konstant omrøring.
    5 dl hønsefond
  • Lad det koge i 5 min.
  • Tilsæt fløde, og lade det småkoge i 5 min.
    2,5 dl fløde
  • Tilsæt det plukkede kylling og aspargesstykkerne. Smag til med salt og peber, samt juster konsistensen med maizena eller boullion, hvis det er nødvendigt.
  • Lun tarteletskallerne i ovnen.
    20 stk. tarteletskaller

Kokkens noter

Du kan evt. tilsætte friske hvide eller grønne asparges i mindre stykker. På denne måde får du lidt mere konsistens i dit tarteletfyld. 
Du kan bruge kyllingebryst i stedet for kyllingoverlår. Her får du en “mildere” smag af kylling. Her skal du dog være opmærksom på, at du skal bruge en mindre mængde, da noget af vægten fra kyllingoverlår er knogler. 
Du kan pynte dine tarteletter med friskhakket persille, cherrytomater og agurk. 

Dine egne noter

(Pssst… Kun du kan læse dine noter, de gemmes på den enhed du skriver dem ned, og kommer med på print)

Hvad synes du om opskriften?
5 fra 5 vurderinger

(Ris og ros er meget velkommen!)

Pin Del Print

Nem opskrift på hjemmelavet høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges er en klassisk dansk ret, der har været elsket i generationer. Med vores nemme opskrift kan du nu lave denne lækre favorit derhjemme i dit eget køkken. Det danske køkken er kendt for sin generøse brug af smør og fløde, og denne ret er ingen undtagelse. Retten kan måske ikke ligefrem kaldes “sund”, men til gengæld er den fyldt med smag og er en absolut fornøjelse for smagsløgene. Og det bedste af det hele: Det er faktisk slet ikke svært at lave.

Du har mulighed for at tilpasse sværhedsgraden af opskriften, alt efter om du vil lave dine egne tarteletskaller eller købe dem færdiglavet. Hjemmelavede tarteletskaller laves af butterdej, der blindbages i ovnen, hvilket giver en sprød og skøn skorpe. Men hvis tiden er knap, er det helt acceptabelt at købe færdiglavede tarteletskaller i supermarkedet det gør vi ofte selv herhjemme, og det er også det, vi tager udgangspunkt i i denne opskrift. Uanset dit valg, deler vi her den bedste og nemmeste opskrift på tarteletter med saftige stykker høns i cremet aspargessauce.

Tarteletter

Klassisk tarteletfyld

Det klassiske tarteletfyld er en herlig kombination af mørt hønsekød og friske asparges, badet i en fyldig og smagfuld sauce. Denne opskrift har været elsket i generationer og er perfekt til enhver lejlighed. Det er simpelthen den ultimative comfort food, der aldrig skuffer. Tarteletter med høns i asparges hører traditionelt til på både julefrokost- og påskefrokostbordet, men de er også en populær ret til konfirmationsfester, enten som forret eller natmad. Tarteletter med kylling er også en skøn og nem hverdagsret, som både store og små vil sætte pris på.

Selvom tarteletter med høns i asparges er en traditionel ret, behøver du ikke være en erfaren kok for at lave dem. Vores opskrift er nem at følge, selv for begyndere. Og resultatet? Hjemmelavede tarteletter, der smager præcis som dem, din mor lavede, men som samtidig har været nemme at tilberede.

Tarteletter

En opskrift på tarteletter, som alle elsker og kender

Selvom den klassiske tarteletopskrift traditionelt bruger hønsekød, er tarteletter med kylling og asparges en dejlig variation, der er lige så lækker. Denne variation er hurtig og nem at lave, og det er også lettere at finde kyllingekød i dagligvarebutikker end suppehøns. Selvom hjemmelavet fyld kræver lidt ekstra tid, er det hele besværet værd. Vi vil gerne dele vores hemmeligheder til at lave det bedste fyld, der både imponerer med smag og konsistens.

Tarteletter

Forskellen på at bruge høns og kylling i din tartelet

Høns og kylling er begge fantastiske valg til tarteletter, men hvad er forskellen? Høns tilføjer en dybere og rigere smag, mens kylling er en lidt mildere variant. Uanset hvilket kød du vælger, er nøglen til de bedste tarteletter at lave en god cremet og smagfuld sauce. Hvis du vil pifte dine tarteletter ekstra op, kan du med fordel bruge friske asparges. 

Del opskriften med nogen du holder af
Mads Lunde
Mads Lunde

Mads er kok med særlig stor passion for mad! Gå på opdagelse her på siden og se alle de spændende opskrifter Mads har kreeret, eller klik på Instagram ikonet for at gå til Mads' egen IG-profil for at følge med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar, er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments