Blomkålssuppe

Blomkålssuppe – Lækker, nem og cremet suppe

Lækker, nem og cremet blomkålssuppe - Her får du opskriften på en suppe med blomkål som både er nem at lave og smager helt fantastisk.
❄ Fryseegnet Ja
📆 Holdbarhed 2-3 dage
📦 Opbevaring Køleskab, Lufttæt beholder

Holdbarhed og opbevaring er vejledende.
Tjek altid din mad, før du spiser.

🍳 Køkkenudstyr du skal bruge
Blender
Gryde
Kartoffel porre suppe med bacon
4,67 fra 12 bedømmelser

Blomkålssuppe

Lækker, nem og cremet blomkålssuppe – Her får du opskriften på en suppe med blomkål som både er nem at lave og smager helt fantastisk.
Antal 4 Personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter

Ingredienser

Suppen:

  • 900 g Blomkål (ca. 2 små blomkål)
  • 25 g Smør
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 l Grøntsagsbouillon (1L vand + 2 bouillonterninger)
  • 2,5 dl Fløde
  • ½ tsk Musskatbød
  • salt og peber

Topping:

  • 200 g bacon
  • ½ bdt persille

Tilberedning
 

Suppen:

  • Hak løg og hvidløg
    1 løg, 2 fed hvidløg
  • Kom smør i en gryde og sauter løg og hvidløg ved mellemhøj varme (løgene må ikke tage farve).
    25 g Smør
  • Skær stokken fra og hak blomkålen groft.
    900 g Blomkål
  • Kom det er grofthakket blomkål i gryden og steg med i 5 min (uden det tager farve).
  • Kom bouillon på og kog det i 15 min.
    1 l Grøntsagsbouillon
  • Tilsæt fløden og kog det op.
    2,5 dl Fløde
  • Blend suppen.
  • Smag til med muskatnød, salt og peber
    1/2 tsk Musskatbød, salt og peber

Topping:

  • Kom bacon på en kold pande, så fedtet når at smelte fra.
    200 g bacon
  • Skru op for varmen og steg det til det er sprødt og gyldent.
  • Hak persillen.
    1/2 bdt persille

Kokkens tips

Hvis du ikke har grøntsagsboullion, kan du bruge hønseboullion. 

Dine egne noter

(Pssst… Kun du kan læse dine noter, de gemmes på den enhed du skriver dem ned, og kommer med på print)

Hvad synes du om opskriften?

Klik på stjernene for at bedømme

Pin Del Print

Blomkålssuppe – en sand klassiker!

Blomkålssuppe må siges at være en sand klassiker! Dette er ikke uden grund. Suppen smager fantastisk, og den vil helt sikkert falde i de flestes smagsløg. Blomkålssuppe er herudover en super god måde at få blomkål på.

Vi har opfattelsen af, at mange faktisk ikke bryder sig om blomkål, da blomkål godt kan være lidt “bitter” i rå tilstand. Bitterheden forsvinder dog fuldstændigt, når den bruges som suppe. Her får du kun alt det gode, som blomkålen bidrager med. Dette er helt sikkert også grunden til, at blomkålssuppe er blevet et kæmpe hit.

Blomkålssuppe

Cremet og mild suppe

Med denne opskrift får du en cremet og mild suppe. Blomkålen kan virkelig bidrage med en super cremethed, hvilket også er grunden til, at mange elsker at bruge blomkål til pureer.

Blomkålen bliver silkeblød, hvilket giver en fantastisk cremethed i supper. Herudover bliver suppen rigtig smagfuld, men stadig mild. Dette betyder også, at suppen falder i de flestes smag, også selvom de normalt ikke bryder sig om blomkål.

Blomkålssuppe

Blomkålssuppe som en nem hverdagsret

Udover at være super smagfuld, så er suppen også virkelig nem at gå til. Derfor egner den sig også fantastisk som en nem hverdagsret. Da suppen er mild i smagen, er den også super børnevenlig.

Herhjemme får vi tit suppen, når den travle hverdag ruller og det bare skal være nemt, men stadig lækkert. Derfor egner denne opskrift sig til dig, som ønsker gode smagfulde supper, men som ikke har hele dagen ved gryderne. 

Tilbehør til blomkålssuppe

Der findes utroligt meget tilbehør som passer godt til blomkålssuppe. Blomkål smager generelt rigtig godt sammen med fisk. Derfor er rejer eller torsk ideelt at bruge som fyld i suppen. På denne måde kan suppen også hurtigt blive en lækker forret.

Er du ikke så meget til fisk, så er bacon og croutoner altid et sandt hit i cremede supper. Herudover er der også mulighed for at give suppen et italiensk twist. Her kan du nyde suppen med lidt gremolata på toppen. Sidst men ikke mindst så er et lækkert brød næsten et must til en dejligt suppe.

Andre supper du kan overveje:

Minestronesuppe
Minestronesuppe – Perfekt til dig som elsker en simpel, nem og klassisk italiensk suppe, med en lækker dyb smag.
 Gå til opskrift
Minestronesuppe opskrift
Kartoffelsuppe med porrer og bacon
Kartoffel porre suppe med bacon – Nem og cremet kartoffelsuppe som smager fantastisk – En gammel kending i det danske køkken
 Gå til opskrift
Nem cremet suppe med kartoffel opskrift
Jordskokkesuppe
Lækker cremet jordskokkesuppe med bacon – Her får du en opskrift på en virkelig god suppe som smager helt fantastisk
 Gå til opskrift
Jordskokkesuppe opskrift
Tomatsuppe
Lækker hjemmelavet tomatsuppe, en nem opskrift på en cremet tomatsuppe som hitter derhjemme ved spisebordet
 Gå til opskrift
Hjemmelavet tomatsuppe opskrift

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan laver man blomkålssuppe?

Man koger blomkålene møre, hvorefter de blendes til en dejlig lind puré. 

Hvor længe kan blomkålssuppe holde sig? 

Suppen kan holde sig i 2-3 dage i køleskabet.

Hvad spiser man til blomkålssuppe?

Det er kun fantasien som sætter grænser, men vores bud er: torsk, rejer, brød eller bacon og croutoner. Herudover er der mulighed for et italiensk twist med lidt gremolata.

Hvor lang tid tager det at lave blomkålssuppe? 

Det tager ca. 35 min at lave suppen. 

Del opskriften med nogen du holder af
Mads Lunde
Mads Lunde

Mads er kok med særlig stor passion for mad! Gå på opdagelse her på siden og se alle de spændende opskrifter Mads har kreeret, eller klik på Instagram ikonet for at gå til Mads' egen IG-profil for at følge med.

3 Kommentarer

4,67 from 12 votes (10 ratings without comment)

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsbedømmelse




  1. 4 stars
    Lækker opskrift, men hvorfor skære stokken fra? Skær evt. det nederste træede af stokken fra. Skær resten i små stykker og steg og kog sammen med resten. Suppen bliver jo blendet.

    • Jeg har valgt ikke at tage det med i opskriften for at gøre det nemt, da det måske skal havde lidt mere kogetid😅

      men du vil sagtens kunne bruge noget af stakken at komme i 😀

  2. 4 stars
    Mine unger ville aldrig spise et stykke blomkål, men denne suppe er de vilde med 👏👍