Anmeldelse af Melitta Caffeo Varianza CSP
Melitta Caffeo Varianza er opgraderingen af Melitta Caffeo Passione og den perfekte maskine til dig, der ønsker at brygge mange forskellige typer kaffe, og som værdsætter kvalitet. Den fuldautomatiske espressomaskine kan brygge intet mindre end 10 forskellige kaffevariationer, hvilket er langt mere end mange andre maskiner i middelprisklassen. Vælg mellem espresso, café crème, cappuccino, latte macchiato, ristretto, lungo, americano, espresso macchiato, caffe latte eller café au lait. Maskinen kan også justere kaffestyrken i 5 niveauer eller lave ekstra mælk, mælkeskum eller varmt vand til at toppe dine drikke af efter ønske.
Skift mellem kaffebønner med My Bean Select
Typen af bønner har stor betydning for kaffens smag, og det kan tage lang tid at finde frem til den bønnetype, der passer perfekt til dig. Sådan er det i hvert fald med de fleste fuldautomatiske espressomaskiner – men ikke med Melitta Caffeo Varianza CSP. Som noget helt unikt tilbyder Melitta Caffeo Varianza, at du kan afprøve nye bønner for hver kop, du brygger. Espressomaskinen indeholder nemlig en ekstra bønnebeholder udover standardbeholderen. Med den medfølgende måleske afmåler du blot den mængde bønner, der svarer en én kop kaffe, fylder på i My Bean Select-skakten og brygger en kop af den ønskede bønnesort. På den måde kan du afprøve mange forskellige bønner og brygge lige den kop kaffe, du er i humør til.
Autentisk smag efter italiensk opskrift
Det er ikke kun af navn, at Melitta Caffeo Varianza er italiensk. Modellen følger nemlig den italienske tilberedningsproces, hvilket vil sige, at den tilsætter alle ingredienser i den korrekte rækkefølge efter den italienske opskrift. Ved en latte macchiato tilsættes espressoen derfor først til sidst, så den lægger sig perfekt mellem mælken og mælkeskummet.
Der er i det hele taget stort fokus på den gode smag i Melitta Caffeo Varianza, der er udstyret med flere funktioner og systemer, der giver det bedst mulige resultat: My Bean to Cup sikrer, at kun den nødvendige mængde bønner kværnes, således, at du får friskkværnede bønner hver gang. Auto Empty Grinding sikrer, at der ikke er nogen kafferester tilbage, som kan påvirke smagen af den nye kop. Maskinen har desuden Aromasafe-låg, som er en særlig lukkemekanisme, der sikrer at kaffebeholderen holder tæt, og at bønnerne holder sig friske.
Stor ros for kvalitet og brugervenlighed
Melitta Caffeo Varianza imponerer særligt i Tyskland, hvor det anerkendte testmagasin Stiftung Warentest har kåret Melitta Caffeo Varianza som vinder af en delt førsteplads med modellen Jura E8. Melitta Caffeo Varianza slår dermed 42 andre espressomaskiner på kvalitet og brugervenlighed, og gør sig også bemærket på sin nemme automatiske rengøring.
Af få ulemper kan det nævnes, at det eksterne plug-in-mælkesystem kan fylde på køkkenbordet, og at maskinen kan larme lidt. Mælkebeholderen kan dog let gemmes væk i køleskabet, når den ikke er i brug.
Farverne den kan fås i:
Melitta Caffeo Varianza CSP kan findes i 2 forskellige farver:
- Sort
- Sølv
Videoanmeldelse af Melitta Caffeo Varianza
I tvivl om hvilken espressomaskine du bør købe?
Læs vores artikel og test: “De bedste espressomaskiner i 2024 – få overblikket her” og find den espressomaskine der passer bedst til netop dine behov.
Kan købes hos:
- https://www.kitchenone.dk/produkt/melitta-varianza-caffeo-csp-espressomaskine-soelv/
- https://www.proshop.dk/Kaffe-og-Espresso/Melitta-Caffeo-Varianza-CSP-Black/2541677
- https://www.melitta.dk/produkter/maskiner/espressomaskiner/varianza-csp-espressomaskine-soelv.html