Sage the Oracle Touch - Test/Anmeldelse

Sage the Oracle Touch
Specifikationer:
Type: Semiautomatisk/manuel
Vandtank: 2,5 L
Bønnebeholder: 280 g
Indbygget kaffekværn: Ja
Dimensioner: 45,4 x 39,2 x 37,3 cm
Vægt: 16,6 kg
Garanti: 2 år
Fordele:
✅ Mange justeringsmuligheder
✅ Automatisk mælkesteaming, dosering og tampning
✅ PID-temperaturstyring
✅ forhåndsprogrammerede opskrifter
Ulemper:
❌ Høj pris
❌ Stor og tung
❌ Larmer en del
Vejl. pris: 19.970 kr.

Tjek altid evt. ekstraudstyr, nogle gange medfølger der ekstraudstyr med de lidt dyrere produkter!

👆 Pssst.. Klik på billederne for at zoome ind 👆

Anmeldelse af Sage the Oracle Touch

Sage the Oracle Touch er den ultimative espressomaskine for dig, der nægter at gå på kompromis. The Oracle Touch får stor ros på tværs af testmagasiner, men de mange kvaliteter kommer med en pris – og den er høj. Er du villigt til at betale prisen, får du til gengæld en fuldautomatisk espressomaskine, der kan servere en professionel baristakaffe, som vil kunne imponere selv den fineste connaisseur.  

Sage the Oracle Touch – en opgradering af The Oracle

Da den automatiske espressomaskine Sage the Oracle udkom, synes Sages ambitioner for espressomaskiner at være nået toppen, men The Oracle Touch viser, at Sage endnu engang har overgået sig selv. The Oracle Touch deler alle de imponerende kvaliteter ved Oracle – såsom dobbelkeddel, der tillader brygning og steaming på samme tid, automatisk dosering, tampning, steaming og mulighed for at justere både malingsgrad (45 muligheder) og temperatur. Dertil er the Oracle Touch gjort endnu mere brugervenlig med sit intuitive touch-display.

”Latterligt let at lave en perfekt espresso”

Via berøringsfladen kan du vælge mellem 5 forskellige kaffeopskrifter, som maskinen guider dig igennem, eller du kan lave og gemme op til 8 af dine egne opskrifter. Det er nu ikke fordi der er meget at lave. Din opgave består primært i at flytte portafilteret og hælde mælk op. Som anmelderen fra Techradar.com skriver: “En nybegynder vil opleve, at det at lave en perfekt espresso er latterligt let.” (oversat fra engelsk)

Under simpliciteten gemmer der sig en lang række funktioner, som skaber de bedste forudsætninger for en god kop kaffe, bl.a. PID-temperaturstyring. En korrekt og konstant temperatur er utrolig vigtig for din kaffe. En afvigelse på bare én grad celsius kan være med til at ødelægge smagen. Med The Oracle Touchs PID-temperaturkontrol, holdes temperaturen konstant, og du kan være sikker på et perfekt resultat hver gang. Maskinen er også udstyret med lavtryks-præinfusionsteknologi, der skifter mellem at udvide bønnerne og ekstrahere kaffe fra dem, hvilket giver kaffen den smag og cremede konsistens, vi kender fra cafékaffe.

Sage the Oracle Touch kan derved både siges at være utrolig kompleks på grund af alle sine funktioner, og utrolig simpel på samme tid – fordi alle processerne foregår automatisk. 

Fantastisk mælkeskummer

At lave det perfekte cremede mælkeskum er ofte noget af det, der driller allermest. The Oracle Touchs automatiske mælkeskummer kan ikke blot gøre arbejdet for dig, men kan også tilpasse mælkeskummets konsistens efter hvilken type kaffe, du ønsker: latte, macchiato, flat white eller cappuccino? Du behøver ikke kende forskellen – det gør The Oracle Touch. Anmelderen fra Wired.com er særligt imponeret over, hvor godt maskinen klarer dette arbejde, og at maskinen endda kan kende forskel på køleskabskold mælk og stuetempereret mælk, som den steamer forskelligt. Techradar.com er ligeledes begejstret og bekræftede, at The Oracle Touch også kunne steame soyamælk uden at den skilte, hvilket endda kan volde problemer på caféerne.

Stor ros – høj pris

Sage the Oracle Touch får generelt rigtig gode anmeldelser, bl.a.: 4,5/5 stjerner i teknikmagasinet Techradar.com, 8/10 i det amerikanske Wired.com, 4,5/5 hos tyske Coffeeness.de og 65/100 hos Storbritanniens største testmagasin Wired.com. Anmelderne er alle enige om, at The Oracle Touch er en imponerende espressomaskine, der er utrolig brugervenlig på mange forskellige planer. De er til gengæld også enige om, at du får lov til at betale godt for luksussen ved en professionel kop kaffe. Den høje pris gør, at The Oracle Touch har meget at skulle leve op til, men som anmelderen fra det amerikanske Wired.com udtaler, føles maskinen i langt højere grad som en professionel maskine i stedet for én til hjemmebrug.  

Stort set selvtænkende

Sage the Oracle Touch er en espressomaskine, der stort set kan det hele selv – både kaffebrygning og rengøring. Efter hver steaming, renses mælkerøret automatisk med damp for at undgå sure mælkerester. Den siger desuden selv til, når det er tid til at tømme afdrypningsbakken m.m. The Oracle Touch virker på mange måder intelligent, men der er dog enkelte områder, hvor anmelderne savner lidt ekstra. Fx påtaler Wired.com at det kunne være en fordel, hvis opskriftslisten automatisk kunne opdateres, så man ikke selv skulle lave og gemme standardopskrifter som te eller latte macchiato. En mere praktisk ulempe foruden den åbenlyse, som er prisen, kan være at maskinen fylder relativt meget i køkkenet. 

Kan fås i følgende farver:

Sage the Oracle Touch espressomaskinen kan fås i 3 forskellige farver:

  • Stål
  • Sort
  • Grå
Witt Etna Rotante - Mat Grå
Witt Etna Rotante - Mat Sort

Videoanmeldelse af Sage the Oracle Touch

YouTube video
I tvivl om hvilken espressomaskine du bør købe?

Læs vores artikel og test: “De bedste espressomaskiner i 2024 – få overblikket her” og find den espressomaskine der passer bedst til netop dine behov.

Kan købes hos:

Prissammenligning på the Oracle Touch

 

Vejl. pris: 19.970 kr.
⚙  Teknisk opsummering
Sage the Oracle Touch - Test/Anmeldelse - Gastry.dk

Anmeldelse af Sage the Oracle Touch - Se fordele og ulemper, specifikationer, farver og bedste pris her.

Product SKU: 1067109239092

Product Brand: Sage

Fordele

  • ✅ Mange justeringsmuligheder
  • ✅ Automatisk mælkesteaming, dosering og tampning
  • ✅ PID-temperaturstyring
  • ✅ forhåndsprogrammerede opskrifter

Ulemper

  • ❌ Høj pris
  • ❌ Stor og tung
  • ❌ Larmer en del