Holdbarhed og opbevaring er vejledende.
Tjek altid din mad, før du spiser.
Minestronesuppe
(Vær opmærksom på tilberedningstid og bageforme hvis du justerer)
Ingredienser
- 1 spsk Olie
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 200 g bacon i tern
- 1 l Grøntsagsboullion (1 l vand + 2 grøntsagsboullionterninger )
- 3 gulerødder (400g)
- 3 blegselleri (150g)
- 2 Peberfrugter
- 250 g kartoffel
- 2 tsk Tørret basilikum
- 2 tsk Tørret oregano
- 2 tsk tørret timian
- 140 g Tomatpuré (1 dåse)
- 800 g Hakkede tomater (2 dåser)
- 100 g Suppehorn
- 3 tsk Salt
- friskkværnet peber
Tilberedning
- Skræl og vask alle grøntsagerne.2 løg, 2 fed hvidløg, 3 gulerødder, 3 blegselleri, 2 Peberfrugter, 250 g kartoffel
- Skær grøntsagerne i ca. 1x1cm tykke tern
- Kom olie og bacon i gryde på mellemhøj varme. Steg til baconen til det er brunet af.1 spsk Olie, 200 g bacon i tern
- Tilsæt grøntsagerne og steg dem ved mellemhøj varme i 5 min til de falder lidt sammen.
- Tilsæt oregano, basilikum og timian og rist dem med i ca. 1 min ved mellemhøj varme .2 tsk Tørret basilikum, 2 tsk Tørret oregano, 2 tsk tørret timian
- Tilsæt tomatpuré og lad det stege med i ca. 1 min ved mellemhøj varme.140 g Tomatpuré
- Tilsæt boullion og hakket tomat.1 l Grøntsagsboullion, 800 g Hakkede tomater
- Lad suppen småsimre i 15 min.
- Tilsæt suppehorn og lad suppen koge i yderligere 3 min.100 g Suppehorn
- Smag suppen til med salt og peber.3 tsk Salt, friskkværnet peber
Kokkens tips
Dine noter
(Pssst… Kun du kan læse dine noter, de gemmes på den enhed du skriver dem ned, og kommer med på print)
Minestronesuppe – en original italiensk opskrift
Minestronesuppe er en italiensk klassiker. På italiensk har man betegnelsen “minestra”, som minder om “minestrone”. Dette betyder en fyldig suppe, hvilket må siges at passe godt til suppen.
Minestronesuppe er en tyk suppe med tomat og grøntsager. Herudover er suppen ofte fyldt med enten ris, suppehorn eller tørrede bønner. I denne opskrift har vi brugt suppehorn, da vi synes, at pasta passer perfekt ind i den italienske ånd. Minestrone er en historisk ret, som har udviklet sig i forhold til, hvilke råvarer der har været tilgængelige.
Før i tiden blev supper som minestronesupper kaldet husmandssupper, fordi de netop er lavet efter, at man bruger det man har til rådighed. Derfor er denne suppe faktisk også en “tøm køleskabet” ret, som kan være med til at bekæmpe madspild.
Tilbehør til minestrone suppe
Der findes rigtig meget tilbehør som passer godt til suppen. Hvis du gerne vil blive i den italienske boldgade, kan vi anbefale et godt foccacia brød.
Har du ikke lige dette ved hånden kan et almindeligt brød dog også bruges. En anden italiensk opfindelse som bare passer helt perfekt til er gremolata. Dette dejlige urtedrys passer bare perfekt oven på den tykke, dejlige suppe.
Smagsgivere i opskriften
Da suppen kan laves på forskellige måder alt efter, hvad du har liggende, kan det selvfølgelig varierer. Følger du denne opskrift vil vi dog her præciserer, hvilke elementer vi elsker i vores minestronesuppe.
Grundlæggende består suppen af en grundbase af grøntsager og særligt tomat. I vores opskrift har vi derudover valgt at benytte tørrede krydderurter; basilikum, timian og oregano. Det synes vi giver en fantastisk smag, og derudover passer det perfekt ind i det italienske køkken.
Sidst men ikke mindst elsker vi at bruge bacon i vores minestronesuppe, da vi virkelig synes, at det bidrager med noget godt til retten. Du kan dog sagtens lave suppen i en vegetarisk version, her skal du selvfølgelig bare undlade de animalske produkter som f.eks. bacon.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er suppen lavet af?
Suppen er lavet af grøntsager, tomat og bouillon.
Hvor lang tid kan minestronesuppe holde sig?
Minestronesuppe kan holde sig i 3-4 dage.
Kan opskriften laves i en vegetarisk udgave?
Opskriften kan godt laves i en vegetarisk udgave. Her skal du bare undlade alle animalske produkter og dermed lave den som “grøntsagssuppe”.
Hej jeg er især glad for at der under tilberedningen også står antal/mængde samt muligheden for at holde skærmen på min iPad tændt mens jeg tilbereder maden tak for det venligst Poul
Hej Poul
Det er vi bare rigtig glade for at høre 😊 vi synes også selv det gør det Meget nemmere at følge opskriften 😊
Super lækker og nem 😊