Koldhævet focaccia med salt og rosmarin 2

Koldhævet foccacia med salt og rosmarin

Langtidshævet og koldhævet foccacia med salt og rosmarin - Luftigt og lækkert madbrød i bradepande
❄ Fryseegnet Ja
📆 Holdbarhed 3-4 dage
📦 Opbevaring Køleskab

Holdbarhed og opbevaring er vejledende.
Tjek altid din mad, før du spiser.

🍳 Køkkenudstyr du skal bruge
Bradepande 39×27 cm
Hævekasse
QR Code

Skal du have opskriften med i køkkenet?
Scan QR-koden med dit kamera, for at få den frem på mobilen.

Fik du det brugt? Skriv gerne en kommentar om hvordan du synes det virkede.

Koldhævet focaccia med salt og rosmarin 2
4,88 fra 24 bedømmelser

Koldhævet foccacia

Langtidshævet og koldhævet foccacia med salt og rosmarin – Luftigt og lækkert madbrød i bradepande
Antal 1

(Vær opmærksom på tilberedningstid og bageforme hvis du justerer)

Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 day
Samlet tid 1 day 50 minutter

Ingredienser

Dej

  • 10 g Gær
  • 750 g Hvedemel (Med høj proteinindhold 12%+)
  • 600 g vand (Koldt)
  • 1 tsk Sukker
  • 20 g Salt
  • 2 spsk Olie

Topping

  • ½ dl Olie
  • 3 stk Rosmarin
  • 2 tsk Flage salt

Tilberedning
 

Dej

  • Kom vand, sukker og gær i rørskålen.
    10 g Gær, 600 g vand, 1 tsk Sukker
  • Opløs gæren i vandet.
  • Tilsæt mel og salt.
    750 g Hvedemel, 20 g Salt
  • Rør det sammen på lav hastighed til melet er absorberet.
  • Skru nu op på fuld styrke og ælt dejen i ca. 10-15 min, til dejen hænger på krogen.
  • Smør en hævekasse med olie.
    2 spsk Olie
  • Hæld dejen i hævekassen.
  • Lad dejen hæve i 2 timer afdækket på køkkenbordet.
  • Sæt nu dejen på køl minimum natten over (og op til tre døgn).
  • Tag dejen ud af køl.
  • Kom bagepapir i en bradepande og hæld halvdelen af olien i, hvorefter det smøres ud.
    1/2 dl Olie
  • Kom nu dejen i bradepanden og fordel den ud til kanterne.
  • Lad dejen stå i 30min
  • Pres dejen ud til siderne igen.
  • Lad nu dejen stå i yderligere 45 min.
  • Prik huller i dejen med fingrene, hvorefter du hælder resten af olien over.
  • Drys med salt og rosmarin.
    3 stk Rosmarin, 2 tsk Flage salt
  • Varm ovnen op til 225° varmluft.
  • Sæt brødet i ovnen og bag det i ca. 25 min.
  • Tag brødet ud og køl det af på en rist.

Kokkens tips

Når du skal røre ved din dej, er det vigtigt, at du har våde hænder, så den ikke klistrer. hav derfor en lille skål med vand stående som du kan dyppe dine hænder i.
Du kan lave opskriften i halv størrelse, så får du et tyndere brød, som egner sig godt til f.eks. sandwich. 
Ganges opskrift med 1.5 passer opskriften til en ovnbradepande. Skal du lave foccacia til sandwich i ovnbradepanden, anbefaler vi, at du følger opskriften til et brød. 

Dine noter

(Pssst… Kun du kan læse dine noter, de gemmes på den enhed du skriver dem ned, og kommer med på print)

Hvad synes du om opskriften?

Klik på stjernene for at bedømme

Pin Del Print
Fik du lavet opskriften?Vi ville blive enormt glade hvis du efterlod en kommentar om din oplevelse!

Koldhævning af foccacia

Langtidshævet foccacia kan virkelig give et fantastisk resultat! Vi ved at mange opskrifter på foccacia er med en times hævning. Her kan du også få et dejligt brød, men hvis du vælger at koldhæve din foccacia, får du virkelig en fantastisk smag og et luftigt brød.

Koldhævet focaccia med salt og rosmarin dej

Madbrød med masser af smag

Et langtidshævet madbrød har bare masser af smag. Dette skyldes, at smagen udvikles, når brødet hæver over natten. Herudover kan du justere smagen i dit brød med forskellige krydderier eller krydderurter. I denne opskrift har vi brugt rosmarin, men du kan bruge lige den eller de krydderurter/krydderier, du godt kan lide. Herhjemme er koldhævet madbrød en sand vinder, da det kan forberedes dagen inden, og så smager det helt fantastisk – Man kan slet ikke lade det være, når det først er bagt.

Koldhævet focaccia med salt og rosmarin 1
Koldhævet focaccia med salt og rosmarin 2

Foccacia som tilbehør

Koldhævet foccacia i bradepande er et genial tilbehør! Når du bager dit brød i en bradepande, er det nemt at skære brødet ud til f.eks. sandwiches. Du kan flække hele foccaciaen og komme fyldet på, hvorefter du kan skære det ud til passende sandwiches. Hvis du skal bruge brødet til sandwich, anbefaler vi, at du laver halv portion, da brødet ellers bliver for højt. Herudover er brødet helt genialt til supper, f.eks. minestronesuppe, som også er italiensk specialitet.

Del opskriften med nogen du holder af
Mads Lunde - Professionel kok
Mads Lunde - Professionel kok

Mads er professionel kok, med stor passion for mad! Når han ikke står i køkkenet på Ny Hattenæs i Silkeborg, udvikler han retter og opskrifter her til Gastry og giver gerne et par kokketips med på vejen.

Gå på opdagelse her på siden og se alle de spændende opskrifter Mads har lavet, eller klik på Instagram-ikonet for at gå til Mads' egen IG-profil for at følge med.

21 Kommentarer

4,88 from 24 votes (18 ratings without comment)

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsbedømmelse




  1. 5 stars
    Super god opskrift👌 Dette var mit første forsøg med foccacia. Æltede dejen med dejkroge, da jeg ingen maskine har. Jeg lavede en 1.5 portion i bradepande efter at dejen havde hævet i køleskab over to nætter. Tak for opskriften!

    • Det er jeg så glad for du synes, sådan en stykke brød kan man bare gå til næsten alt 😀
      Har du bare Ælte den i hånden? 😅

      • Jeg kørte egentlig bare med dejkroge på håndmikseren på fuld skrue i 10 min. 😊

        • Jeg har ikke selv prøve med håndmikseren, men fedt med kan med den også 😀

          • Har prøvet at lave focaccia brød i bradepande, med masser af oliven olie til at smørre bradepanden med, men bunden af brødet det sidder oftest forholdsvis fast.
            Kan se på dine billeder, at du bruger bagepapir, putter du så bare oliven olie oven på bagepapiret?
            Og bliver bunden af brødet stadig ok, med lidt skorpe på, når man bruger bagepapir?

          • Hej Claus
            Jeg bage det altid på bagepapir, men Bunden kan godt blive en lille smule blød af det men Vigtigt at du får den over på en Rist, så det kan får luft😊
            Men vis du godt vil havde det helt sprød kan du Give den en skud i ovnen på en rist Når du skal servere 😊
            Vh Mads lunde

  2. 5 stars
    Har brugt opskriften flere gange og det er en succes hver gang 🙂 Særligt hvis den har stået i køleskabet og hævet et par dage.

    • Hej Nikoline

      Tak for din feedback.
      Vi er glade for du kan li opskriften 😀

  3. Jeg har læst at man kan piske piskefløde og puttede over dejen inden du sætter brødet i ovnen. Ved du hvordan det virker og om det virkelig fremmer smag og sprødhed.

    • Hej Pia
      Det er ikke noget jeg har hørt om, så det ved jeg ikke noget om 😅

      Men hvis du prøver det må du da gerne komme med din erfaring her ind 😊

  4. 5 stars
    Ubetinget det bedste foccasia brød jeg nogensinde har bagt, så lækkert og luftigt. Holder på fugten i flere dage, kan fryses og opvarmes igen og er mindst ligeså godt herefter.

    • Hej Aksel
      Det er jeg så glad for du kan li den, det er også jeg selv laver tit 😊

      Venlig hilsen Mads

  5. Den lyder lækker denne opskrift, så den vil jeg gerne prøve. Jeg har ikke en hævekasse, men er det fint bare at lade den hæve i en skål med låg? Og skal låget lukkes helt til både, når den hæver på køkkenbordet og i køleskabet?

    Og ift. den 1 dl olie, der står som topping. Skal det så forstås sådan, at man hælder 1/2 dl olie ud på bradepanden, før dejen hældes derover, og så den sidste 1/2 dl oven på dejen bagefter?

    • Hej Emma

      Du kan sagtens lave dejen have i en skål, ja det skal være lukket så dejen ikke tør ud, film eller en Låg er fint 😊
      Det er både på køkkenbordet og i køleskabet.

      Halvdelen af olien der står på toppen, skal i Bunden og den anden på Toppen efter den har Stået ude og Hævet op igen😊

      God bagedyst
      Vh Mads lunde

  6. Har du en fornemmelse af, hvor mange mennesker 1 brød er til? Hvis det skal bruges som en del af et tapasbord?

    • Vis du laver x1,5 så Passer den til en husholdningsbradepande, så vil jeg tror der er brød nok til 15 personer 😊 men det kan godt være svært at regne ud 100% kommer af på hvad de Ellers får 😊

      Vh Mads lunde

  7. 5 stars
    God og detaljeret opskrift!
    Jeg kom til at hælde 2 spsk olivenolie i selve dejen, det bliver brødet ikke dårligere af☺️

  8. 5 stars
    Hvordan opbevarer jeg bedst brødet, når jeg skal bage det dagen før?
    Kan det lunes kort i ovnen dagen efter og ved hvor mange grader?

    • Jeg vil bare opbevare det i en pose ude for køl eller kommer det i Fryseren 😀

      Når jeg vil varme op vil jeg komme lidt vand på brødet og så ind i ovnen på 200° i 10 min eller til det er blevet sprød 😀