Holdbarhed og opbevaring er vejledende.
Tjek altid din mad, før du spiser.
Ramsløgspesto
(Vær opmærksom på tilberedningstid og bageforme hvis du justerer)
Ingredienser
- 150 g Ramsløg
- 45 g mandel
- 50 g Parmesan
- 2 dl Olie ( oliven, raps eller hvad du godt kan lide)
- ½ saft citron
- Salt
- peber
Tilberedning
- Kom mandlerne på en tør pande og rist dem i cirka 5 minutter, til at de tager lidt farve. De må ikke blive brændte.45 g mandel
- Riv parmesan eller skær den i mindre stykker, så det kan blendes.50 g Parmesan
- Kom ramsløg, ristede mandler, olie, parmesan og citronsaft i blenderen og blend til en grov konsistens.150 g Ramsløg, 2 dl Olie, 1/2 saft citron
- Smag til med salt og peber. Tilsmagningen er vigtigt, se evt. i noter.Salt, peber
Kokkens tips
Dine noter
(Pssst… Kun du kan læse dine noter, de gemmes på den enhed du skriver dem ned, og kommer med på print)
Ingredienser i ramsløgspesto
Der er mange måder at lave ramsløgspesto på. Der er faktisk også mange ingredienser man kan variere med. Du kan f.eks. variere pestoen med forskellige nødder og kerner, men du kan også bruge forskellige typer af ost. I denne opskrift har vi brugt mandler. Vi kan godt lide mandler i pesto, fordi vi synes, at det giver en dejlig konsistens, hvor der er lidt mere “bid” i pestoen.
I denne opskrift har vi valgt at bruge parmesan. Parmesan er et godt valg (og måske også meget traditionelt i pestoer), fordi denne ost bidrager med masser af umami og naturlig kilde til salt. En stor del af pestoen består af olie. Her anbefaler vi, at du bruger den olie, som du bedst selv kan lide. Vi bruger typisk rapsolie, fordi det er smagsneutralt og billigere end f.eks. olivenolie.
Hjemmelavet pesto med ramsløg
Det er rigtig nemt at lave hjemmelavet pesto med ramsløg. Hvis du er vant til at købe færdige pestoer, vil vi helt klart anbefale, at du prøver selv at lave det, både fordi det er nemt, men resultatet slår købeprodukterne med længder.
Når du laver din pesto selv, får du en dybere og mere intens smag. Herudover får du også en flot, dyb grøn farve, som ikke altid er i købeprodukterne.
Serveringsmuligheder
Ramsløgspesto har mange anvendelsesmuligheder, og det kan serveres til rigtig mange ting. Man siger ofte at ramsløg smager af en blanding af hvidløg og urter. Dette gør også pestoen meget anvendelig. Pestoen kan bruges i burgere og sandwiches eller kan vendes i salat.
Herudover er det også super lækkert på nye kogte kartofler eller som marinade på forskelligt kød. Herhjemme nyder vi faktisk ofte bare pestoen på et stykke lækkert brød.
Andre opskrifter med ramsløg:
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe kan ramsløgspesto holde sig?
Holdbarheden på pestoen er 3-4 dage i køleskabet.
Kan ramsløgspesto fryses?
Ramsløg kan godt fryses ned.